Projektbeskrivelse: Formålet er at finde løsninger, der i hele kæden til 30 kg kan medvirke til at øge antallet af fravænnede grise, herunder flere fødte grise samt en øget pattegriseoverlevelse.
Derudover skal smågrisenes produktivitet optimeres. Et øget output fra de danske smågriseproducenter vil sikre mange ensartede grise til den videre produktion samt bidrage til at reducere fremstillingsprisen af en 30 kg’s gris.

Der undersøges fodringsstrategier til polte, der sikrer effektive dyr, men også mere robuste og holdbare søer, der samlet set får en bedre lifetime performance. Effektiviteten påvirkes yderligere, når søernes normer sikrer høj produktivitet, men også et foderforbrug, der minimerer miljøudledningen. En række aktiviteter omhandlende søernes fodring samt management i farestalden og undersøger muligheden for at øge grisenes vægt og levedygtighed ved fødsel, tilvækst samt overlevelse i diegivningsperioden samt øge søernes evne til at passe egne grise. Tiltag som supplerende mælk og foder i farestalden vil påvirke smågrisenes produktivitet.

Målsætningen i velfærdsaftalen indgået mellem branchen og den daværende Fødevareminister i 2014 var at hæve overlevelsesraten med én gris pr. kuld i 2020, hvilket giver en målsætning på 16,4 % dødelighed. Fokusområdet skal bidrage til, at målsætningen nås i 2020. En reduktion af pattegrisedødeligheden med 4 procentpoint har en værdi pr. årsso på 250 kr. Det er også målet at hæve fravænningsvægt pr. gris til gns. 7,5 kg ved 26 dage. Et kg øget fravænningsvægt har en værdi på 12 kr. pr. gris eller 380 kr. pr årsso.

Projektleder: Kent Myllerup, kmy@seges.dk

2. Hele haler

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 5.051 t.kr.

Projektperiode: 2019-2021

Projektbeskrivelse: Formålet er at gennemføre aktiviteter, der gør det muligt at producere grise med hele haler.

Produktion af grise med hele haler stiller nye krav til personalets managementrutiner og grisenes adgang til ressourcer i stien. Hele haler giver udfordringer med halebid. Årsagen til halebid er multifaktoriel, halebid opstår sporadisk og adfærden kan være vanskelig at stoppe igen. Opdages adfærden ikke tidligt og standses, kan den føre til alvorlige haleskader, hvor grisen får bidt store dele af halen af. Dette kan resultere i aflivning eller kassation på slagteriet.

Kupering af haler er ikke forenelig med god dyrevelfærd, men halebid er forbundet med langt dårligere dyrevelfærd end halekupering og koster på bundlinjen. For at mindske risikoen for halebid ved produktion af grise med hele haler, er der behov for mere konkret viden om, hvordan væsentlige risikofaktorer såsom sygdom og adgang til foder påvirker grisenes adfærd under danske produktionsforhold.

Projektet vil på kort sigt øge kendskabet til produktion af grise med hele haler hos besætningsejere og ansatte i svineproduktionen. På mellemlang sigt er effekten, at flere og flere besætninger stiller om til produktion af grise med hele haler. Ved at undgå at klippe haler, øges samfundsaccepten og hvis halebid kan undgås, så øges grisenes velfærd.

Projektleder: Charlotte Sonne Kristensen, csk@seges.dk

3. Mindre miljøpåvirkning og resistens

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 4.702 t.kr.

Projektperiode: 2019-2022

Projektbeskrivelse: Formålet er at gennemføre udviklings- og afprøvningsopgaver, der resulterer i en bæredygtig svineproduktion, uden at gå på kompromis med produktivitet og dyrevelfærd i staldene og med mindst mulig forøgelse i produktionsomkostningerne for den enkelte svineproducent.

På EU-niveau er det besluttet at udfase anvendelse af medicinsk zink senest juni 2022. En række forsøg har vist, at medicinsk zink har en reducerende effekt på fravænningsdiarré. Det kan frygtes, at ophørt brug af medicinsk zink vil forøge diarréfrekvensen, og hvis der ikke udvikles effektive alternativer, vil det sandsynligvis medføre et forhøjet forbrug af antibiotika. En udvikling som er meget modsat ønsket i befolkningen og i svinebranchen om at reducere antibiotikaforbruget. Der er derfor et stort behov for at udvikle nye tiltag, som kan erstatte medicinsk zink. Målet er derfor at generere viden om, hvordan svineproducenter reducerer diarré uden at øge antibiotikaforbruget og samtidig opretholder produktiviteten, når der skal fravænnes uden brug af medicinsk zink.

Nytteværdien skal måles i, at produktionsforholdene sikrer bedst mulig tilvækst, sundhed, velfærd og reproduktion samt lavest mulige foder- og energiforbrug, således at svineproduktionen sker på en bæredygtig måde.

Projektleder: Lisbeth Shooter, lish@seges.dk

4. Klima, lugt og ammoniak

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 4.608 t.kr.

Projektperiode: 2019-2020

Projektbeskrivelse: Formålet er at gennemføre udviklings- og afprøvningsopgaver, der resulterer i en bæredygtig svineproduktion uden at gå på kompromis med produktivitet og dyrevelfærd i staldene.
Projektet fokuserer på reduceret lugt-, ammoniak-, fosfor- og klimagasudledning under hensyntagen til klima i grisenes nærmiljø og energiforbrug.
Aktiviteterne fokuserer dels på udvikling af miljøteknologier og dels på klima- og staldindretningsmæssige forhold, der kan reducere lugt-, ammoniak- og klimagasudledningen fra svinestalde. Ventilationssystemet punktudsugning videreudvikles, så der opnås en større omkostningseffektiv reduktion af lugt og ammoniak fra stalde i kombination med luftrensning. I samarbejde med leverandører af miljøteknologi udvikles bedre og mere intelligente gyllebehandlingssystemer, således at der, udover ammoniakreduktion, også opnås betydelig lugtreduktion, både fra stald og behandlingsanlæg. Der gennemføres klima- og miljøundersøgelser i produktionsbesætninger, hvor klimaet eller miljøteknologien formodes at være årsag til for høje produktionsomkostninger eller sygdoms- og adfærdsmæssige problemer som eksempelvis halebid.
Udvikling af miljøteknologier, der kan reducere udledningen, medfører, at landets svineproducenter har et beslutningsgrundlag ved valg af miljøteknologier, når miljøgodkendelsen skal tilgodeses i forbindelse med udvidelser af deres bedrift. Nytteværdien skal måles i, at produktionsforholdene sikrer bedst mulig tilvækst, sundhed, velfærd og reproduktion samt lavest mulige foder- og energiforbrug, således at svineproduktionen sker på en bæredygtig måde.

Projektleder: Anders Leegaard Riis, anr@seges.dk

5. Slagtesvin - foder

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 4.504 t.kr.

Projektperiode: 2019-2021

Projektbeskrivelse: Formålet er at styrke konkurrenceevnen af den danske slagtesvineproduktion ved at forbedre produktiviteten og reducere omkostningerne ved produktionen.
Indhold (10-15 linjer)
Projektet indeholder en række aktiviteter, som skal medvirke til at sikre optimal fodring af slagtesvinene. Dels ved at optimere fodernormer og dels ved at gennemføre undersøgelse af fodringsmetoder. Der gennemføres nye projektaktiviteter, som skal automatisere hjemmeblanding, som understøtter, at der fodres med det planlagte foder. Der er variation mellem grisenes evne til at udnytte foderet, og der igangsættes aktiviteter, som skal medvirke til at belyse disse forskelle og komme med løsninger på, hvordan den viden kan bruges til at optimere slagtesvineproduktionen.

Effekter (2-3 linjer)
Ambitionen er, at efter gennemførelse af projektaktiviteterne er der ny viden tilgængelig som effektivt implementeres i slagtesvineproduktionen, fx via produktionskoncepter, så produktiviteten øges, omkostningerne reduceres og slagtesvineproducenterne bliver mere konkurrencedygtige.

Projektleder: Lisbeth Shooter, lish@seges.dk

6. Slagtesvin – stald og management

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 4.352 t.kr.

Projektperiode: 2019-2021

Projektbeskrivelse: Formålet er at styrke konkurrenceevnen af den danske slagtesvineproduktion ved at forbedre produktiviteten og reducere omkostningerne ved produktionen.
Den gennemsnitlige kapacitetsomkostning pr. slagtesvin er 70 kr./gris og miljøomkostningen er i gennemsnit 14 kr. pr. gris. Der et potentiale i at reducere omkostningerne til dette. Der er dog et krav om, at staldene skal kunne håndtere fremtidens krav til velfærd, fx produktion med hele haler. Der er i andet regi gennemført projekt om billigt byggeri (Letstalden), hvor der er en række tiltag, som er lovende og som der kan arbejdes videre med. Der gennemføres aktiviteter, som skal udvikle fremtidens staldsystem, som opfylder kravet om at være omkostningseffektive samtidig med, at der skal kunne produceres med hele haler.

Reducerede omkostninger skal opnås via bidrag fra såvel forbedret produktivitet som lavere byggeomkostninger, stabilt højt sundhedsniveau, lavere arbejdstidsforbrug og lavere driftsomkostninger til miljøløsninger, som samtidigt er teknisk enkle. Projektets indsatser er centreret omkring muliggørelsen af konceptbaseret byggeri med billige miljøløsninger og højhygiejniske stier, der er egnet til produktion af grise med hele haler.

Ambitionen er, at efter gennemførelse af projektaktiviteterne er der ny viden tilgængelig som effektivt implementeres i slagtesvineproduktionen, fx via produktionskoncepter, så produktiviteten øges, omkostningerne reduceres og slagtesvineproducenterne bliver mere konkurrencedygtige.

Projektleder: Kent Myllerup, kmy@seges.dk

7. Fravænning af pattegrise

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 3.472 t.kr.

Projektperiode: 2019-2021

Projektbeskrivelse: Målet er at generere viden om, hvordan svineproducenter forebygger fravænningsdiarré uden at øge antibiotikaforbruget og samtidig opretholder produktiviteten, når der skal fravænnes uden brug af medicinsk zink

På EU-niveau er det besluttet at udfase anvendelse af medicinsk zink senest juni 2022. En række forsøg har vist, at medicinsk zink har en forebyggende effekt på fravænningsdiarré. Det kan frygtes, at ophørt brug af medicinsk zink vil forøge diarréfrekvensen, og hvis der ikke udvikles effektive alternativer, vil det sandsynligvis medføre et forhøjet forbrug af antibiotika. Der er et stort behov for at udvikle nye tiltag, som kan erstatte medicinsk zink.
Aktiviteterne i projektet skal søge at finde løsninger til at håndtere fravænning uden brug af medicinsk zink. Der skal testes løsninger i forhold til fodring af pattegrise i farestalden op til fravænning samt undersøges betydningen af fravænningsalder. Derudover skal det undersøges, om det er muligt at reducere behandlinger og dermed antibiotikaforbruget samt nødvendigheden af medicinsk zink ved at bruge diagnostik mere målrettet og optimere på de diagnostiske værktøjer til rådighed. Samtidig kan der udvikles nye behandlingsstrategier og det skal samlet set bidrage til et lavere antibiotikaforbrug med særlig fokus på behandling af fravænningsdiarré.

Projektets aktiviteter vil øge grundlaget for den viden, der sætter svineproducenter i stand til at optimere forebyggelse og håndtering af diarré blandt grisene, så andelen af raske grise øges. Alt andet lige, vil højere velfærd som følge af raske grise og udfasning af zink og reduceret brug af antibiotika, hvilket øger samfundsaccepten

Projektleder: Charlotte Sonne Kristensen, csk@seges.dk

8. Mavesundhed

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 3.195 t.kr.

Projektperiode: 2019-2020

Projektbeskrivelse: Det er ambitionen at opnå høj dyrevelfærd ved produktion af grise med god mavesundhed og samtidig med fastholdelse af en god produktionsøkonomi.

Mavesår er særskilt nævnt i Topmødeerklæringen ”Handlingsplan for dyrevelfærd 2014” som Svinesektoren har indgået, ligesom der er et ønske i strategien fra LFS bestyrelsen om øget fokus på mavesundhed i produktionen. Mavesår hos grise og søer var for år tilbage en stor udfordring for dansk svineproduktion, men en målrettet indsats for at øge viden om, hvordan mavesår forebygges og formidling af denne til svineproducenterne har gjort, at problemet i dag er langt mindre. Der mangler dog lige det sidste, ligesom den nationale screening af maver hos søer skal i hus for at opfylde vores forpligtelser i erklæringen fra Velfærdstopmødet

Den igangværende nationale screening af maver fra søer har vist, at det generelt står godt til på besætningsplan med mavesundheden. Der findes dog stadig grise med mavesår, og der skal fortsat være fokus på at forebygge mavesår.

Projekterne vil bidrage til større forståelse af, hvorfor smågrise får mavesår og hvordan det på mellemlang sigt undgås hos søer og smågrise. Tidligere projekter om mavesår hos søer har allerede sat fokus på søers mavesundhed og denne øgede opmærksomhed har forbedret mavesundheden hos søerne, hvilket kan måles i den nationale screening af maver hos søer. Færre mavesår øger produktiviteten og forbedrer dyrevelfærden både på kort og mellemlang sigt

Projektleder: Charlotte Sonne Kristensen, csk@seges.dk

9. Løsgående søer

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 2.925 t.kr.

Projektperiode: 2019-2021

Projektbeskrivelse: Formålet er at udvikle en konkurrencedygtig faresti til løsgående søer med høj produktivitet og dyrevelfærd og at sikre viden om drift af stien til producenterne, så de får en kort indkøringsperiode med den nye produktionsform.
Projektet indeholder en aktivitet, som skal afklare årsagen til pattegrisedødelighed i farestier til løsgående søer, og med den viden udvikle løsninger, som skal eliminere/minimere den forhøjede dødelighed dels via stiudvikling og dels via managementtiltag. Der arbejdes også målrettet på videreudvikling af farestien, så den kan rumme store kuld. Dette omfatter bl.a. aktiviteter vedrørende huleudvikling til pattegrise. I forhold til gulvet arbejdes der med udvikling af bedre gulvløsninger til stien, som reducerer omfanget af skader på søer og pattegrise, ligesom projektet har fokus på muligheder for at ’styre’ søernes gødeadfærd. Sidstnævnte ud fra, at ambitionen er at opnå en sti med god hygiejne samtidig med, at der er en begrænset gylleoverflade.

Effekter (2-3 linjer)
Med gennemførelse af projektet er det ambitionen at opnå en faresti til løsgående søer, som viser konkurrencedygtige produktionsresultater og høj dyrevelfærd, og dermed gør det attraktivt for svineproducenten at etablere produktionssystemet i fremtiden.

Projektleder: Kent Myllerup, kmy@seges.dk

10. Foderkvalitet

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 2.569 t.kr.

Projektperiode: 2019-2020

Projektbeskrivelse: Foder er den største omkostning i de samlede produktionsomkostninger, og det er derfor vigtigt, at svineproducenterne træffer de rigtige valg, når det gælder råvarer, fodersammensætninger og foderstrategier, der medvirker til, at der opnås den mest optimale produktivitet og den bedste produktionsværdi.

Foderkvalitet har til formål at sikre, at de danske svineproducenter hele tiden har opdateret viden således, at der kan træffes de mest produktionsøkonomiske valg i forhold til næringsstofindhold og råvaresammensætning i foderblandingerne.
Projektet indeholder aktiviteten Foderopdatering, hvor det primære formål er løbende at opdatere fodervurderingssystemet, der ligger til grund for råvarevalg og optimering af foderblandinger for både hjemmeblandere og for færdigfoder. Der arbejdes med råvarer både i form af årets kornanalyser, men også i danskdyrket protein, hvor hestebønner afprøves til søer som et alternativt fodermiddel. Den produktionsmæssige effekt af kommercielle foderblandinger samt af kontrol af udvalgte parametre i færdigfoder / tilskudsfoder / mineralsk foder undersøges i aktiviteten Firmablandinger og produkter.

Effekten for svineproducenterne vil være en øget indtjening på 10-20 kr. pr. gris afhængig af råvarepriserne. En forbedring af foderudnyttelsen på 0,1 FEsv/kg tilvækst svarer til godt 10 kr. pr. slagtesvin afhængig af foderprisen.

Projektleder: Lisbeth Shooter, lish@seges.dk

11. Sundhed hos alle danske grise

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 2.299 t.kr.

Projektperiode: 2019-2021

Projektbeskrivelse: Formålet er at sikre viden til de danske dyrlæger og svineproducenter, som gør dem i stand til at håndtere grisenes sundhed på den mest optimale og rentable måde. Dette for at sikre høj velfærd og produktivitet, begrænset brug af antibiotika og derigennem øge branchens image.
Projektet indeholder aktiviteter, der igennem overvågning af nye og eksisterende virus, optimering af diagnostikken, samt viden om håndtering gør besætningsdyrlægen og svineproducenten i stand til at vælge de bedste løsninger for den enkelte besætning. Ved at mindske smittepresset, enten via management eller ved at stimulere grisens eget forsvar mod sygdomme, skabes mere robuste grise, der har en bedre produktivitet, et mindre behov for antibiotika og højere velfærd. Derudover inkluderer en aktivitet med zoonotisk karakter, MRSA. For MRSA er en lang række teknologier testet for deres evne til at reducere forekomsten af MRSA ude i stalden.

Med gennemførelse af projekterne er det ambitionen at opnå flere grise med højere sundhed og deraf følgende lavere antibiotikaforbrug. Dette skal gerne fortsat sikre konkurrencedygtige produktionsresultater samt høj dyrevelfærd. Aktiviteter vil på lang sigt øge grundlaget for den viden, der sætter svineproducenter i stand til at optimere forebyggelse og håndtering af sygdomsproblemer blandt grisene, så andelen af raske grise øges. Alt andet lige, så har raske grise en højere velfærd og en bedre produktivitet, det sidste til gavn for bundlinjen hos den enkelte producent

Projektleder: Charlotte Sonnne Kristensen, csk@seges.dk

12. Brok, hangrise og kastration

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 1.124 t.kr.

Projektperiode: 2019-2020

Projektbeskrivelse: Det er ambitionen at opnå høj dyrevelfærd med videreudvikling af lokalbedøvelse ved kastration, samt viden til produktion af hangrise med lav forekomst af hangriselugt. Dette samtidig med fastholdelse af en god produktionsøkonomi.

Kastration er særskilt nævnt i ”Handlingsplan for dyrevelfærd 2014” som Svinesektoren har indgået, ligesom der er et ønske i strategien fra LFS bestyrelsen om øget fokus på fremtidig hangriseproduktion og forebyggelse af brok. Med udgangspunkt i eksisterende viden indenfor navlebrok, hangriseproduktion, bedøvelse ved kastration, sikres, at de nye projekter bygger videre, så der hele tiden er fokus på at øge velfærden hos de danske grise. Navlebrok er et stort problem i en del besætninger, så jo tidligere i grisens liv, der kan sættes ind for at mindske følgevirkninger af navlebrok, des bedre. Der arbejdes videre med muligheden for at producere hangrise med lavest mulig frasortering for hangriselugt, og arbejdes videre med alternativer til kirurgisk kastration samt optimering af bedøvelse før kastration.

Der vil i dansk svineproduktion være færre slagteklare grise med buler ved navlestedet, som ikke kan transporteres til slagteriet. Derved øges både velfærden og landmandens bundlinje. Viden om muligheder for hangriseproduktion med lavest mulig frasortering og højest mulig velfærd og produktivitet og dermed værdi vil gøre det muligt på lang sigt at tage beslutning om, hvordan produktion af hangrise kan indføres

Projektleder: Charlotte Sonne Kristensen, csk@seges.dk

13. Pig-Sys (Era-net)

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 1.081 t.kr.

Projektperiode: 2019-2020

Projektbeskrivelse: Det er formålet at opsamle data i realtid fra forskellige typer af sensorer på stiniveau og at forskerne anvender de opsamlede data til analyser af dyrs adfærd, som f.eks. liggemønstre, sociale forstyrrelser eller halebidning, samt udvikler algoritmer, der kan anvendes i alarmsystemer og beslutningsstøttesystemer.

De udviklede algoritmer testes i et beslutningsstøtteværktøj (DSS), hvor resultaterne kombineres med informationer fra de tekniske sensorer for aktivt at regulere klimaet og give tidlige advarsler om optræk til ændret adfærd inden de opstår, f.eks. svineri i stien, halebidning eller sygdomsudbrud, så en kommende hændelse kommer til at omfatte så få grise som muligt.

PigSys er et igangværende samarbejdsprojekt mellem 6 EU-lande. Projektet har især fokus på at forbedre klimaet i grisenes opholdszone ved at observere ændringer i grisenes adfærd og tilvækst og sammenholde det med sensormålinger af klimaet i stien. De fleste grise, der produceres i EU, produceres i stalde med kontrolleret klima. En af de vigtigste faktorer, der påvirker grisenes velfærd, er klimaet i deres opholdszone (dvs. temperatur og luft hastighed). Udover indvirkningen på grisenes tilvækst og fodereffektivitet har temperatur i grisenes nærmiljø også indflydelse på grisenes stressniveau og kan medføre negative adfærdsændringer.

Udviklingen af metoder til opsamling af data fra sensorer i realtid giver grundlag for at kunne overvåge såvel dyrene som staldens tekniske anlæg. Overvågning af de tekniske installationer som foderanlæg, ventilation, vand og overbrusning er med til at reducere antal fejl, der kan påvirke grisenes nærmiljø og give adfærdsmæssige problemer. Overvågning af grisenes adfærd og produktivitet giver samtidig mulighed for at se grisenes reaktioner på eventuelle fejl samt opfange andre forhold, der påvirker grisene som f.eks. sygdomme, flytninger mv

Projektleder: Finn Udesen, fu@seges.dk

14. Realtidsovervågning

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 600 t.kr.

Projektperiode: 2019-2022

Projektbeskrivelse: Formålet er er udvikle og afprøve (validere) system til målrettet driftsledelse baseret på IOT sensorovervågning af bl.a. vandforbrug og foderforbrug, således at landmanden via dette system får alarm for produktivitetsfald, reduceret velfærd eller opståen af sygdom før det normalt kan opdages i en svinebesætning.

Udbrud af sygdomme, fald i produktivitet eller trivselsproblemer i svineproduktionen opdages ofte sent i forløbet, med økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Flere forskningsprojekter har over de sidste 15 år påvist positiv effekt af computer- og sensorbaseret overvågning af trivsel og produktivitet. Senest har forskningsprojektet PigIT (Det Strategiske Forskningsråd) vist, at monitorering af bl.a. vand- og foderoptagelse er effektive markører for dyrenes trivsel og opståen af sygdom. Via overvågning af drikkemønster kan udbrud af diarré opdages 24-36 timer før grisene viser symptomer i form af diarré. Et system til varsling for opståen af sygdom vil give mulighed for tidlig behandling og reducere driftstab. For år tilbage var dette alt for dyrt, men de seneste års teknologiske udvikling inden for IOT betyder, at denne barriere nu er minimeret.

System til målrettet driftsledelse vil være et beslutningsstøtteværktøj, der, når det anvendes korrekt, vil øge fokus i besætningerne og gøre den dygtige driftsleder i stand til at sætte ind med de rigtige beslutninger tidligere. Systemet skal mindske driftstab og opdage fald i produktivitet, velfærd og sundhed tidligere end hvis systemet ikke anvendes

Projektleder: Claus Hansen, cha@seges.dk

15. Indsats slagtesvin

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 500 t.kr.

Projektperiode: 2019

Projektbeskrivelse: Formålet er at udvikle et produktionskoncept, som sikrer høj produktivitet og en konkurrencedygtig slagtesvineproduktion.

Slagtesvineproduktionen i Danmark har i flere år haft en lav rentabilitet. Dette bevirker, at en del anlæg er lukket eller truet af lukning. Det bevirker færre slagtesvin produceret i Danmark, og betyder, at der mistes danske arbejdspladser og dermed store indtægter. Der er indsamlet tal fra resten af EU, hvor de danske produktionsresultater kun ligger på gennemsnitligt niveau.
En måde at forbedre rentabiliteten er at øge produktiviteten i slagtesvineproduktionen. Der er tidligere lavet en række projekter, som viser, at rådgivning og bedre rutiner giver øget effektivitet. Søerne i Danmark har en effektivitet, som ligger blandt de allerbedste i EU bl.a. fordi der er opnået en stor genetisk forbedring. Genetikken i slagtesvinene er tilsvarende forbedret, og et niveau iblandt de allerbedste i slagtesvineproduktioner i Europa er derfor opnåeligt.

I svinesektorens vækstpanels anbefalinger for at styrke den danske slagtesvineproduktion er to af anbefalingerne, at der udvikles koncepter for slagtesvineproduktion, og at der udføres realtids produktionsovervågning. I dette projekt udvikles et koncept, som følger vækstpanelets anbefalinger En øget konkurrenceevne sikrer flere slagtninger i Danmark, og dermed bevares danske arbejdspladser på landbrug og i følgeerhverv.

Projektleder: Joachim Gleerup Andersen, joga@seges.dk

16. Grovfoder til grise – god økonomi og trivsel (Akronym: GROVGRIS)

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 230 t.kr.

Projektperiode: 2019-2022

Projektbeskrivelse: Formålet er at skabe god økonomi i at tildele grovfoder til grise. Grovfoder i form af fuldfoder til søer og de største slagtegrise, kan give en besparelse på foderudgiften, mens det hos smågrise og slagtegrise giver forbedret dyrevelfærd, ved at nedsætte risikoen for fravænningsdiarré og halebid.

Nærværende projekt er et 4-årigt GUDP projekt med følgende parter: Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF), SEGES Økologi Innovation og Aarhus Universitet. Aktiviteterne vil være: Erfaringsindsamling om grovfodertype, tværsnitsundersøgelse af grovfoderkvaliteten og anvendelsen af grovfoder i forhold til dyrevelfærd og produktivitet. Screening for at opnå rangering af slagtegrises overordnede præferencer for grovfodertype, samt et estimat for optag af forskellige grovfoder på gruppeniveau. Herefter vægtede præferencetests til kvantificering af styrken af slagtesvins præferencer for grovfoder. Afprøve forskellige foderstrategier med høj andel grovfoder med henblik på at udskifte dyrt foder med grovfoder. Afprøvning med grovfoder til slagtesvin med fokus på foderforbrug og halebid. Beregning af de økonomiske konsekvenser for den enkelte producent med forskellige grovfoderstrategier, samt beregning af nærringsstofbalancen. Endelig formidles til en lang række interessenter, landmænd, produktionsrådgivere, dyrlæger, afsætningsled og forskere.

Effekt: Grovfoder i form af fuldfoder til søer, og de største slagtegrise, giver en direkte besparelse på foderudgiften, mens det hos smågrise og slagtegrise giver en merværdi, gennem forbedret dyrevelfærd, og ved at nedsætte risikoen for fravænningsdiarré og halebid.

Projektleder: Kristian Knage-Drangsfeldt, sier@udviklingscenter.com

17. Implementering af grøn bioraffinering (Bioraf-Business)

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 175 t.kr.

Projektperiode: 2018-2019

Projektbeskrivelse: Projektet har til formål at skaffe højkvalitetsprotein til de danske økologiske svineproducenter. Det sker ved at dokumentere økonomien i grønne bioraffinaderier i Danmark, så danske aktører kan etablere anlæg og levere grønt protein til erstatning for bl.a. importeret soja, og dermed styrke profilen af økologisk svineproduktion og værdien af indtjeningsmulighederne.

Der gennemføres en analyse af biomassegrundlaget i landsdelene for at finde de bedste placeringer af grønne bioraffinaderier. Omkostningsstrukturen i grønne bioraffinaderier fastlægges i samarbejde med et igangværende projekt, hvor de første bioraffinaderier projekteres. Med disse produktions- og økonomidata udvikles forretningsplaner for grønne bioraffinaderier og mulige optimeringer ved at samarbejde med biogasanlæg og videreforarbejdning til højværdiprodukter. Forretningsmodellerne udvikles i forhold til 2-3 konkrete danske cases.

Som effekt af projektet forventes det, at flere grupper af landmænd vil gå i gang med at etablere bioraffineringsanlæg og dermed produktion af græsprotein til erstatning af bl.a. soja, med positiv effekt på miljø og klima. De økologiske producenter forventes at være først, da de har størst værdi af græsprotein.

Projektleder: Erik Fog, erf@seges.dk

18. DANISH produktstandard

Hovedformål: Kontrol

Bevilliget tilskud 2018: 5.130 t.kr.

Projektperiode: 2019

Projektbeskrivelse: Der er fra eksportmarkeder krav om tredjepartscertificering af svinebesætninger via en international anerkendt standard. Formålet er at opretholde, udvikle og implementere en sådan standard, så den altid lever op til gældende krav og lovgivning.

Opretholdelse af DANISH Produktstandard betyder, at der udføres kontrolbesøg i alle danske svinebesætninger minimum hvert tredje år. Det er et uafhængigt certificeringsorgan, som foretager tredjeparts-kontrollen. De gennemgår besætningen og dokumentationen med særligt fokus på dyrevelfærd i forhold til eksempelvis overholdelse af pladskrav, forebyggelse af skuldersår og halebid samt indretning af sygestier og anvendelse af beskæftigelses- og rodemateriale. Endvidere kontrolleres for opretholdelse af høj fødevaresikkerhed og sporbarhed. I 2019 forventes godt 3.000 kontrolbesøg gennemført

Ordningen sikrer danske svineproducenter fortsat uhindret adgang for svinekød og for levende dyr til blandt andet det tyske og russiske marked, samt højner niveauet for dyrevelfærd generelt i alle danske svinebesætninger.

Projektleder: Asger Kjær Nielsen, akn@seges.dk

19. Kødsaftanalyser, Salmonellahandlingsplan for svin

Hovedformål: Sygdomsforebyggelse

Bevilliget tilskud 2018: 4.755 t.kr.

Projektperiode: 2019

Projektbeskrivelse: Landbrug & Fødevarer håndterer Salmonellahandlingsplanens regelsæt. Et centralt element i denne handlingsplan er kødsaftprøver fra slagtesvin, som analyseres for forekomst af Salmonella-antistoffer.
Projektets formål er dels at afholde udgifter til analyse af kødsaftprøver dels at refundere nogle af udgifterne til udtagning og forsendelse af disse samt varetage diverse problemstillinger vedr. analyserne i samarbejde med andre interessenter.
Effekten er sparede udgifter til prøveudtagning og analyse samt en velfungerende prøveudtagning, hvor standarderne er ens, således at svineproducenterne sikres troværdige data for Salmonella-forholdene i deres besætning.

Projektleder: Vibeke Møgelmose, vim@lf.dk

20. Rådgiversamarbejde

Hovedformål: Rådgivning

Bevilliget tilskud 2018: 1.597 t.kr.

Projektperiode: 2019

Projektbeskrivelse: Formålet er at implementere viden om svineproduktion via dyrlæger og svinerådgivere hos de danske svineproducenter.

For at få effekt af ny og eksisterende viden om svineproduktion ved svineproducenterne er det vigtigt, at viden formidles. Svinerådgivere og dyrlæger er vigtige aktører til at bringe viden ind i svineproduktionen, så den gennemføres så optimalt som muligt. Ved SEGES Svineproduktion udvikles løbende ny viden og der indsamles også løbende ny viden fra forskningsinstitutioner i ind- og udland der omsættes til praktisk anvendelig viden i besætningerne. En tæt kontakt mellem SEGES Svineproduktion og rådgivere/dyrlæger er en effektiv metode til at få viden implementeret i besætningerne. Yderligere bidrager den tætte kontakt til, at SEGES Svineproduktion får input fra staldgangen til kommende udviklingsaktiviteter.

Ved løbende effektivt at implementere viden i svineproduktionen opnås vedvarende fremgange i produktiviteten og dermed skabes grundlaget for, at der kan være en konkurrencedygtig svineproduktion i Danmark.

Projektleder: Kent Myllerup, kmy@seges.dk

21. Økonomiske analyser

Hovedformål: Rådgivning

Bevilliget tilskud 2018: 401 t.kr.

Projektperiode: 2019

Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at give svineproducenterne det bedste grundlag at træffe økonomiske dispositioner på. Projektet skal sikre, at svineproducenterne hele tiden er opdateret med den bedste viden og de nyeste tendenser og viden.

Projektet skal understøtte svineproducenternes beslutningsgrundlag for deres økonomiske dispositioner.
I forbindelse med handel af smågrise mellem smågriseproducent og slagtesvineproducent benyttes ofte enten markedsbaserede noteringer eller en beregnet notering, der fordeler indtjeningen for det solgte slagtesvin mellem smågriseproducent og slagtesvineproducent eller en kombination heraf. Det er derfor nødvendigt at sikre, at grundlagene for beregningerne af de beregnede noteringer er korrekte i forhold til svineproducenternes virkelighed og at både grundlag og de beregnede noteringer når ud til svineproducenterne.

Svineproducenterne har behov for at få serveret relevant og aktuel viden om økonomiske konsekvenser af aktuelle forhold eller overordnede økonomiske beregninger/vurderinger for forskellige produktionsmæssige tiltag. Det er nødvendigt at sikre, at den centrale viden kommer direkte til landmændene via gennemarbejdede artikler i korte og klare formuleringer således svineproducenterne kan udnytte den eksisterende viden i en travl hverdag.

Aktiviteterne bidrager til, at svinesektoren løbende er i stand til at få og bevare overblikket over økonomiske konsekvenser. De lange effekter af projektet er uddannelse af landmændene til at have fokus på de økonomiske aspekter af alle beslutninger i produktionen.

Projektleder: Nikolaj Kleis Nielsen, nikn@seges.dk