Københavns Universitet
Københavns Universitet har i 2019 fået bevilliget tilskud for i alt 3.985 t.kr. fordelt på seks projekter.
Tilskuddet fordeler sig på følgende projekter. Klik på de enkelte projekttitler for at læse mere om projektet.
71. Bekæmpelse af mavesår hos smågrise
72. Optimal anvendelse af antibiotika
73. Anvendelse og validering af det nye Vetstat med særligt fokus på fravænningsgrise
74. Diagnostik og konsekvens ved navlehævelser hos svin
75. Redskaber til kontrol af virusinfektioner i danske svin
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2018: 922 t.kr.
Projektperiode: 2019
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at udvikle dansk indendørs produktion af svinekød, som sælges med et dyrevelfærdsmærke. Med udgangspunkt i eksisterende dyrevelfærdsmærkningsordninger på svinekød fokuseres på, at produktionen skal være lønsom for landmænd og slagterier, og at den skal imødekomme efterspørgslen hos forbrugere og detailkæder i Danmark og på nærmarkederne Sverige og Tyskland. Ved at kombinere økonomiske og sociologiske analysetilgange med teorier omkring markedspraksis, analyseres detailkæders holdninger og praksis i forhold til at markedsføre mellemprodukter af velfærdssvinekød, betalingviljer fra forbrugere i de tre lande samt danske svineproducenters og slagteriers omkostninger ved og incitamenter til at efterkomme øgede dyrevelfærdskrav. Herigennem dannes et samlet billede af muligheder og barrierer for, at dansk svineproduktion skaber værditilvækst gennem svinekødsprodukter baseret på indendørs produktion, hvor der er taget særlig hensyn til dyrevelfærd.
Projektleder: Peter Sandøe, pes@ifro.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
71. Bekæmpelse af mavesår hos smågrise
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2018: 731 t.kr.
Projektperiode: 2017-2020
Projektbeskrivelse: Praktiserende dyrlæger, konsulenter og svineproducenter i Danmark melder om stigende problemer med mavesår hos grise i vækst, og at mavesår optræder tidligere og i nogle tilfælde allerede inden for den første uge efter fravænning. Formålet med dette projekt er at reduceres forekomsten af mavesår hos danske smågrise. I første del af projektet er der gennemført et litteraturstudie efterfulgt af en risikofaktorundersøgelser med det formål at identificere karakteristika, der har indflydelse på risikoen for at udvikle mavesår. Herefter undersøges, om der er sammenhæng mellem smågrises ædemønstre, deres adfærd og risikoen for at udvikle mavesår. Slutteligt iværksættes en afprøvning af optimerede ædemønstre hos de grise, der har størst risiko for at udvikle mavesår, kombineret med virkningsfulde foderinterventioner identificeret ved litteraturgennemgangen. Målet er under praktiske produktionsforhold at undersøge, om kombination af forskningsresultaterne fra dette projekt på en kosteffektiv måde kan reducere forekomsten af maveforandringer hos smågrise og slagtesvin.
Projektleder: Anni Øyan Pedersen, anni.oeyan@sund.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
72. Optimal anvendelse af antibiotika
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2018: 715 t.kr.
Projektperiode: 2018-2020
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at sikre optimal brug af antibiotika til behandling af fravænningsdiarré i forhold til helbredelse af grisen, at sænke antibiotikaforbruget samt mindske resistensudviklingen i svineproduktionen.
Projektet gennemføres som et PhD-studie med flere delelementer. Første element er en kortlægning og diagnostik af fravænningsdiarré i de, indtil videre få, besætninger der ikke anvender medicinsk zink. Der er besøgt og indsamlet og analyseret prøver fra 5 besætninger, og yderligere 4 besætninger forventes besøgt snarest. Kontakt til besætningsejere skabes gennem praktiserende dyrlæger og SEGES.
Andet element i projektet består af et behandlingsstudie med sammenligning af forskellige behandlingsstrategier (med lavere antibiotikadosis og/eller kortere behandlingslængde), der har til formål at afdække hvor meget man kan reducere den anvendte antibiotikadosis samtidig med at man sikrer grisens helbredelse og mindsker resistensudviklingen. Der er her udfærdiget en protokol for studiet. Besætninger til behandlingsforsøget udvælges blandt besætningerne uden medicinsk Zinkanvendelse beskrevet ovenfor.
Det sidste element består i at udfærdige en behandlingsvejledning på basis af behandlingsstudierne, der er en opsamling af den nyeste viden om hvordan der kan anvendes mindst muligt antibiotika i praksis. I den forløbne projektperiode har den Ph.D. studerende gennemført flere kurser med relevans for projektet samt deltaget i møder med zinkberedskabet, praktiserende dyrlæger og SEGES.
Projektet vil belyse forekomst af fravænningsdiarre i besætninger uden anvendelse af medicinsk Zink, og afdække den mest optimal behandlingsstrategi, således at antibiotikaforbruget i svineproduktionen kan sænkes og resistensproblematikker mindskes.
Projektleder: Jens Peter Nielsen, jpni@sund.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
73. Anvendelse og validering af det nye Vetstat med særligt fokus på fravænningsgrise
Hovedformål: Sygdomsforebyggelse
Bevilliget tilskud 2018: 755 t.kr.
Projektperiode: 2019-2021
Projektbeskrivelse: Formål: Anvendelse og validering af det nye Vetstat med særligt fokus på fravænningsgrise og mulige konsekvenser af reduceret antibiotikaforbrug, nyt Gult Kort og udfasning af zink.
Aktiviteter: 1) Analyser af trends indenfor antibiotikaforbrug til fravænningsgrise – produkt, ordinationsmønstre, ændringer over tid, konsekvenser af produktskifte (udfasning af Colistin etc.), forskellige doseringsangivelser (potens) og forskellige regnerutiner. Information vedrørende ændringer og planlagte ændringer i det nye Vetstat samles, bl.a. ved deltagelse i FVSTs arbejdsgrupper. 2) Kortlægning og analyse af medicinforbruget samt spørgeskema- / interviewundersøgelser af besætninger der har fået Gult Kort pga. for højt forbrug til fravænningsgrise (algr 56). 3) Undersøgelser af overordnede ændringer i medicinforbrug og ordinationsmønstre (ordinationsgrupper, produkter) for fravænningsgrise, efterhånden som Zn udfases. Samlet vurdering af det nye Vetstat og anbefalinger til automatiserede udtræk og rapportering – specielt mhp. at korrigere for forskelle i produkternes potens samt effekten af valgte mål for populationsstørrelse og produktivitet.
Effekter: Projektet skal medvirke til at sikre at det nye Vetstat bliver bedre end det gamle. Projektet vil sikre en øget fokus på mulige faldgruber ved ukritisk rapportering af automatiske udtræk fra nationale databaser, hvor mange omregningstrin og tilnærmede gennemsnitsværdier udgør store kilder til usikkerhed. Der vil i særlig grad fokuseres på fravænningsgrise, herunder de sundheds- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved udfasning af zink og evt. samtidige krav om reduktion af antibiotikaforbrug. Dette vil sikre at dyrevelfærd og produktivitet ikke overses i bestræbelserne på at reducere antibiotikaanvendelsen i denne aldersgruppe. Imageforbedringen ved en mere veldokumenteret og præcis rapportering af det danske antibiotikaforbrug til svin vil gavne samfundet som helhed i form af forbedret konkurrenceevne.
Projektleder: Helle Stege, hst@sund.ku.dk
Link til projekthjemmeside her.
74. Diagnostik og konsekvens ved navlehævelser hos svin
Hovedformål: Sygdomsforebyggelse
Bevilliget tilskud 2018: 590 t.kr.
Projektperiode: 2017-2021
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at udvikle diagnostiske værktøjer, der på et tidligt tidspunkt kan differentiere mellem grise med hævelser ved navleområdet, der både velfærdsmæssigt og økonomisk bør aflives, og grise, der med fordel kan fedes op til slagtning.
For at kunne frembringe det ønskede diagnostiske værktøj er det nødvendigt at undersøge et stort antal grise med hævelse i navleregionen, hvor man senere ved aflivning eller slagtning diagnosticerer, hvad der var årsagen til hævelsen. Når alle kliniske parametre, der er samlet, mens dyrene var i live sammenholdes med den tilgrundliggende årsag til hævelsen, findes der forhåbentlig svar på, hvilke observationer hos det levende svin der kan anvendes til på et tidligt tidspunkt at afgøre, om det enkelte svin vil være transportegnet eller ikke, når det opnår slagtevægt.
Med disse oplysninger vil man i fremtiden kunne differentiere mellem årsager til hævelsernes opståen og dermed deres indflydelse på, om dyret vil kunne opnå slagtevægt eller ikke.
Projektets primære effekt er umiddelbart målbar, da man ved differentiering af grise med navlehævelser, ikke fremadrettet vil komme til at producere svin til slagtevægt, der så på grund af manglende transportegnethed ikke slagtes, men destrueres.
Projektleder: Henrik Elvang Jensen, elvang@sund.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
75. Redskaber til kontrol af virusinfektioner i danske svin
Hovedformål: Sygdomsforebyggelse
Bevilliget tilskud 2018: 272 t.kr.
Projektperiode: 2019-2020
Projektbeskrivelse: Aktivitet 1. Konsekvenser af blitzvaccination mod PRRSV under danske forhold Formålet med denne aktivitet er at undersøge, om massevaccination 3-4 gange årligt giver anledning til reproduktionsproblemer, fødsel af viræmiske grise og forekomst af rekombinante stammer Massevaccinationen inkluderer vaccination af avlsdyr i sidste trimester, hvilket betyder, at vaccinationen vil kunne give anledning til overførsel af virus til fosteret, som eventuelt kan resultere i kastninger og fødsel af PRRS virus positive pattegrise. En anden ulempe ved denne procedure er risikoen for, at der sker blanding (rekombination) mellem vaccinevirus og vildtvirus-stammer, så der opstår nye stammer af PRRS, som potentielt kan være mere aggressive. Undersøgelsen udføres i første omgang i 1 dansk PRRSV positive besætning I forbindelse med den første massevaccination udtages blodprøver fra 10 søer i 3 ugehold i henholdsvis 1, 2 og 3 trimester (dag 20-30, 60-70 og 90-100 efter løbning). Der udtages endvidere blodprøver fra de samme søer i forbindelse med faring og der indsamles PUCS, foretages yveraftørring af søerne og haler og testikler indsamles kuldvis fra alle pattegrise fra de inkluderede søer og fryses. Spytprøver indsamles ved fravænning.
Prøverne undersøges for PRRSV. Prøverne undersøges for PRRSV. Aktivitet 2. Overvågning af diversiteten af danske PRRSV stammer. Formål er at undersøge om der udvikles nye varianter af PRRSV der ikke dækkes af de eksisterende vacciner. I samarbejde med praktiserende dyrlæger og SEGES Svineproduktion vil virus fra atypiske udbrud af PRRSV blive fuld genom sekventeret og undersøgt ved bioinformatiske værktøjer. Det tilstræbes at sekventere 20 danske isolater fra problembesætninger i 2019.
På kort sigt får svineproducenterne og deres rådgivere adgang til nyeste viden om, hvordan nye og gamle virus opfører sig i besætningerne og påvises hos grisene, og på mellemlang sigt vil det medføre bedre rådgivning ude på staldgangen, når virus skal kontrolleres.
Projektleder: Lars Erik Larsen, lael@vet.dtu.dk
Link til projektbeskrivelse her.