Til kamp mod halebid
De fleste danske grise får kuperet deres hale, fordi de bliver generet af halebid, hvis de ikke bliver kuperet. For at nedbringe antallet af halekuperinger skal et nyt projekt se på, hvad man kan gøre for at undgå halebid.
Halebid er et problem i mange svinestalde, og derfor får mange svin præventivt klippet deres hale, så de ikke kommer til at lide efter halebid. Det optimale ville være hvis både halebid og halekupering kunne undgås, men det er ikke så enkelt. Derfor undersøger et projekt med støtte af Svineafgiftsfonden lige nu, om man i en velfungerende svinestald helt kan lade være med at kupere haler. Til gengæld overvåger man grisene nøje og sætter ind med ekstra legetøj og naturlige rodematerialer, når grisene begynder at vise tegn på stress.
”Når grisene begynder at trykke halerne ind mod bagkroppen, så den er så lidt synlig som muligt, så kan det være et tegn på stress, der kan føre til halebid,” siger Torben Jensen, der er projektleder på Videncenter for Svineproduktion.
”Det handler om at se på mulighederne for at undgå kupering i besætninger, som i forvejen har få problemer med halebid blandt de kuperede grise. Derfor vil vi finde ud af, hvordan vi kan få svin til at interessere sig lidt mindre for hinandens haler,” siger Torben Jensen, der er projektleder på Videncenter for Svineproduktion.
I projektet undersøger Torben Jensen, hvordan man kan håndtere halebid ved hjælp af tildeling af forskellige beskæftigelsesmaterialer og hurtig udtagning af halebideren. Beskæftigelsesmaterialerne kan være halm, reb, forskellige former for træ eller plasthaler, som stjælergrisenes opmærksomhed fra hinandens haler.
Dyrenes Beskyttelse: Stressede grise bider haler
Birgitte Iversen Damm, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, mener, at halebid er et stort dyrevelfærdsproblem for svinebranchen. Hun er derfor glad for, at man ser på problemet, men hun understreger, at det kræver grundlæggende forbedringer af grisenes forhold, hvis man virkelig vil problemet til livs.
”Halekupering er smertefuldt for grisene, men det er halebid sandelig også, og grisen kan hverken være tjent med bid eller klip i sin hale. Halebid er udtryk for, at grisene har alvorlig stress, og det er vigtig at tage fat om det bagvedliggende problem, i stedet for konsekvent at klippe halerne af alle grise.”
Birgitte Iversen Damm mener, at halekupering bør være undtagelsen, og at det ikke er i orden, at langt de fleste svin i dag får kuperet deres haler. Derfor er det ifølge Dyrenes Beskyttelse også nødvendigt, at der bliver set på problemet, hvor beskæftigelse til grisene og mere plads kan være en del af løsningen på at reducere halebid i de danske svinebesætninger.
Forsker: I teorien kan vi blive fri for halebid, men…
Problemet med halebid har længe været undersøgt af forskere, men alligevel er det endnu ikke lykkedes at slippe af med problemet. En af de forskere, der har undersøgt udfordringerne med halebid, er Karin Hjelholt Jensen, der er seniorforsker på Aarhus Universitet på Institut for Husdyrvidenskab.
”I teorien kan man godt undgå halebid. Det kræver en stald med optimalt klima og foderbetingelser og tilstrækkeligt med beskæftigelsesmaterialer for grisene. Men i praksis er det meget svært at opnå optimale forhold, og derfor begynder grisene at bide haler.”
Ifølge Karin Hjelholt Jensen spiller især klimaet i stalden en vigtig rolle i praksis, og både kulde, varme og træk kan få grise til at bide i hinandens haler.
Beskæftigelsesmaterialer er kun en del af løsningen
Målet med projektet er at få svin til at bide hinanden mindre i halen, men Torben Jensen er godt klar over, at det er en stor udfordring, fordi mange faktorer spiller ind.
”Måske er beskæftigelses- og rodemateriale ikke alene nok til at få grisene til at holde sig fra hinandens haler. Det vil vise sig. Men vi vil rigtig gerne nedbringe forekomsten af halebid, og vi håber med projektet at kunne dokumentere nogle metoder, hvor det er muligt i at undgå halekupering, uden at ændre på indretningen af svinestalden eller den enkelte sti,” siger Torben Jensen.
Projektets undersøgelser løber over to år og vil være klar med resultater i løbet af 2015, hvor konkrete resultater vil blive formidlet til de danske svineproducenter.