Robotter paa slagterierne
24. oktober 2011
Automatisering af arbejdsprocesser på slagterierne sparer mandskab, men er også med til at fastholde arbejdspladser i Danmark. Samtidig fjernes nedslidende arbejde.
De seneste ca. 25 år er der automatiseret mange arbejdsprocesser på landets svineslagterier. Både for at klare sig i den internationale konkurrence og for at fjerne nedslidende og belastende arbejde.
- Slagterierne er nødt til konstant at forbedre produktiviteten og effektiviteten pr. medarbejder, hvis der forsat skal være slagteriarbejdspladser i Danmark. Først og fremmest på grund af det danske lønniveau, der er væsentlig højere end i de lande, slagterierne konkurrerer med på det globale marked. Automatisering, hvor man erstatter manuelt arbejde med maskiner, er helt afgørende for at hæve produktiviteten, fastslår udviklingschef Jens Ulrich Nielsen fra DMRI - Teknologisk Institut. Her er størstedelen af de robotter og maskiner, der i dag står på danske svineslagterier, blevet udviklet i fondsstøttede projekter.
Målet er at automatisere alle de arbejdsprocesser, hvor det giver mening at indføre maskiner. På slagtelinjen, der omfatter processerne fra de levende svin kommer ind i slagteriet til de hænger som rensede, halve kroppe i kølerummet, resterer endnu at færdigudvikle to maskiner, før man har nået dette mål.
Disse maskiner vil være klar i løbet af et par år. Til den tid vil der være sket cirka en halvering af mandskabet på slagtelinjerne, i forhold til da branchen for alvor satte turbo på automatiseringen.
Udover at øge effektiviteten, forbedrer automatiseringen ofte arbejdsmiljøet, idet maskinerne i mange tilfælde fjerner belastende arbejdsprocesser i form af ensidigt gentaget arbejde, tunge løft og akavede arbejdsstillinger, som slider på medarbejderne.
Grisene er forskellige
Det er ingen simpel opgave at udvikle maskiner, der skal erstatte manuelt slagteriarbejde. Først og fremmest fordi grisene er forskellige, både anatomisk, vægtmæssigt og størrelsesmæssigt.
- Det er jo ikke legoklodser med præcis samme størrelse og udformning. Hver gris og hvert stykke kød, der skal håndteres af maskinerne, er fuldstændig unik. Denne variation skal maskinerne kunne tilpasse sig. Det er den store udfordring, fortæller Jens Ulrich Nielsen.
For at løse denne opgave bruges meget avanceret teknologi lige fra informationsteknologi til automatiserings- og robotteknologi.
Højteknologi
I modsætning til manges forestilling er de danske slagterierne meget højteknologiske – og på mange fronter teknologisk førende. Der ligger en meget stor viden til grund for den teknologiske udvikling, slagterierne har gennemgået.
- Inden for slagteriteknologi er den danske branche længst fremme i verden. Helt uden sammenligning. Det er ikke kun med til at fastholde slagteriarbejdsplader i Danmark, men har også skabt en hel industri af små og mellemstore virksomheder, der producerer udstyr til slagterier verden over, i kraft af den viden der er bygget op herhjemme. Vi er den globale slagteribranches ’Silicon Valley’, fastslår Jens Ulrich Nielsen.
Medarbejderne
Automatiseringen af svineslagterierne fjerner ikke alene en del manuelt arbejde, men ændrer også forholdene for de tilbageværende medarbejdere. De skal i højere grad også overvåge maskinerne.
- Det stiller nye krav til både ledelse og medarbejdere, at der er indført så meget ny teknologi på slagterierne, hvor en stor del af produktionen ellers traditionelt har været manuel, siger Jens Ulrich Nielsen.
Derfor har DMRI – Teknologisk Institut med fondsstøtte udarbejdet undervisnings- og træningsprogrammer til slagterierne.
- Konkret går de ud på, at vi ud fra vores viden om, hvordan maskinerne fungerer og hvad det er vigtigt være opmærksom på i den daglige produktion, har lavet udviklingsprogrammer til slagterierne, som de bruger til at oplære deres ansatte. Programmerne er målrettet medarbejderne omkring de enkelte maskiner, og har et praktisk sigte - det er ikke teoribøger, men mere træning og kompetenceudvikling, fastslår Jens Ulrich Nielsen.
Opbakning fra fagforeningen
Selv om automatiseringen har fjernet mange jobs fra danske slagterier, bakker fagforeningen generelt op om udviklingen.
- Det er vi nødt til at gøre, hvis vi fortsat ønsker at der skal være en slagteribranche herhjemme. Uanset om vi kan lide det eller ej, må vi erkende, at automatiseringer på slagterierne er med til at gøre det billigere at producere, end hvis vi havde haft det samme antal mennesker stående på slagtelinjerne som for 20 år siden. Vi kan ikke konkurrere med de østeuropæiske lande på lønninger, så derfor ser vi automatiseringen som en mulig overlevelse for vores branche, fastslår forbundssekretær John Sørensen fra Fødevareforbundet NNF.
Fagforeningen er på forskellig vis involveret i de fleste af udviklingsprojekterne med deltagelse i følgegrupper mv.
- Det er for at være med til at sikre, at man også indtænker arbejdsmiljøet, når der udvikles nye maskiner, så det bliver så godt som muligt for de slagteriarbejdere, der bliver tilbage på slagtelinjerne, siger John Sørensen.
Fondsstøtte en forudsætning
De danske slagteriers teknologiske førsteplads er kun opnået, fordi det har været muligt at få fondsstøtte til udviklingen af de forskellige maskiner til automatisering af arbejdsprocesser på slagterierne.
- Fondsstøtten har været en forudsætning for denne udvikling. Denne støtte til udviklingsprojekter, der skaber viden og teknologi, som direkte kan tages i brug i praksis, er unik. Og selv om automatiseringen har medvirket til en betydelig reduktion af arbejdsstyrken på svineslagterierne, ville væsentlig flere jobs være udflaget, hvis vi ikke havde haft denne udvikling, slutter Jens Ulrich Nielsen.