Pattegrisedødelighed skal ned med mere motion til søer
Hurtigere og mere smertefri faringer skal få dødeligheden blandt pattegrise ned. Det kan motion og bedre foder måske sikre, mener forskerne bag nyt forskningsprojekt.
Landmanden kommer måske ikke til at gå tur med sine søer. Men ved at indrette svinestien med foder, vand, rodematerialer og vandforstøvere med en vis afstand, er målet, at man kan få søerne til at gå mere rundt og dermed få mere motion.
”Det, søerne præsterer med lange faringer igen og igen, svarer til elitesportsudøvere. Det er et langvarigt fysisk arbejde. Så vi lader os inspirere af den menneskelige verden og ser, hvad det kræver af fokus på både træning og ernæring både før, under og efter faringen, lige som man ville gøre, hvis man skulle løbe et maraton,” forklarer Vivi Moustsen, der er chefforsker i Stalde og Miljø på Videncenter for Svineproduktion.
Formålet er at forberede søerne til faringen med mere motion og bedre foder, så det kan gå hurtigere og mere smertefrit. Dermed reducerer man risikoen for, at de sidste pattegrise i de store kuld bliver udsat for iltmangel under den lange faring, og det kan derfor nedsætte dødeligheden, håber forskerne bag et nyt forskningsprojekt, der får støtte af Svineafgiftsfonden. Projektet er den del af et forskningsprogram, som ledes af Gunner Sørensen, projektchef på Videncenter for Svineproduktion, Ernæring og Reproduktion
Yoga for søer kan sikre dyrevelfærd og lavere dødelighed
En gennemsnitlig faring tager ca. 5 timer, men nogle kan tage op til 8-9 timer, fortæller Christian Fink Hansen, der er lektor på Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet. Han er en af forskerne, der nu skal undersøge, hvordan man får søerne i bedre form, og ikke mindst om det har en positiv effekt på dødeligheden blandt pattegrise og søernes evne til at komme sig over en faring.
”Søerne skal måske ikke lige op på et løbebånd, men man kan lave motion under meget kontrollerede forhold, hvor et dyr, der ikke bevæger sig så meget bliver sammenlignet med at andet dyr, som vi går med efter et fast skema, og så se, om der er forskel i faringsforløbet,” siger Christian Fink Hansen og forklarer:
”Man kan kalde det yoga for søer. Det bygger på antagelsen om, at når vi skal have dyr til at præstere meget kan vi så gøre mere end vi gør I dag til at forberede dem. Det handler om at fødselsforbedrede søerne når kuldstørrelserne er så store som de er i dag.”
Christian Fink Hansen understreger dog, at der er et stykke vej fra forsøg og til at det bliver en fast praksis ude i svinestalden. Første skridt og formålet med det nye forskningsprojekt er netop at dokumentere, om det er muligt at få soen i bedre form for på den måde at nedbringe dødeligheden blandt smågrise og sikre, at soen kommer sig hurtigere efter en faring.
Hurtigere faring er ikke hele løsningen
Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd, synes, det kan være udmærket, at få søerne i bedre form, så de generelt får en bedre sundhed. Men man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at man har løst problemet med en for høj pattegrisedødelighed, mener han:
”En af de store syndere i forhold til dødelighed er helt klart de store kuld. Det er klart, at man presser både soen og pattegrisene, når man får kuld, der er langt større, end hvad der er naturligt. Dermed er der nogen, der vil have større risiko for at dø, end de kuld, hvor der kun bliver født de grise, som der fra naturens side er patter til, og som soen er i stand til at tage vare på selv.”
Ifølge Bengt Holst er det afgørende at se på avlsmålene, hvis man vil problemet med dødelighed blandt pattegrise til livs. Han understreger, at avlsmålene allerede er blevet ændret en smule, og derfor vil man formodentlig inden for de kommende år begynde at se nogle resultater i den rigtige retning.
”Men der er mere at komme efter, og der er avlsmålene helt centrale. Det er kun et flig af problemet, man kan afhjælpe med at få soen i bedre form, men alt andet lige kan sådan et projekt også føre et resultat med sig.”
Bedre at forberede soen end at behandle efter hård faring
Lange faringer kræver ofte faringshjælp. Derfor er korte og mindre komplicerede faringer ikke bare til gavn for både søer og pattegrise, det er også en fordel for svineproducenten, forklarer Vivi Moustsen:
”Hvis vi kan vise en effekt af, at søerne bevæger sig, så kan måske vise sig, at det bliver en arbejdsopgave at gå en tur med dyrene, hvis man så får afkortet arbejdstid fra lang faring til den forebyggende indsats. I forhold til dyrevelfærd er det samtidig langt bedre at bruge ressourcer på forebyggelse i stedet for behandling. Det giver god mening. Men nu vi skal først bevise, at det har en effekt.”
I løbet af sommeren vil forskerne finde forsøgsgårde, hvor man vil forsøge, hvordan og hvor meget en so skal motionere, og hvordan man kan sammensætte foderet for at nedbringe faringstiden og sikre sundere pattegrise, lavere dødelighed og søer, der hurtigere kommer sig over en faring.