Mindre lugt og ammoniak fra svinestalde
25. oktober 2011
En målrettet indsats har givet metoder, der kan fjerne en stor del af lugten og ammoniakken fra svinestalde. Men der er fortsat behov for at gøre dem billigere og mere driftsikre.
Om det dufter eller lugter på landet kan være en smagssag – men der lugter ikke kun af syrener og bonderoser. For eksempel kan lugten fra svinestaldene rive i den sarte næse. Desuden kommer der også ammoniak fra staldene, som kan være med til at overgøde den omkringliggende natur. Lugten og ammoniakken fra svinestaldene blæses ud gennem ventilationsanlægget til omgivelserne.
Hvis en landmand ønsker at udvide sin svineproduktion, hvilket ofte kan være nødvendigt for at overleve økonomisk, foreskriver lovgivningen i en række tilfælde, at naboer og omkringliggende natur ikke må belastes mere med lugt og ammoniak fra staldene end fra den nuværende produktion. For at få lov at udvide, har landmændene derfor brug for teknologier, der kan mindske udledningen fra staldene.
Fondsstøtte en forudsætning
Fondsstøtten er helt afgørende for, at der er blevet - og fortsat bliver - udviklet metoder og teknologier til at reducere lugt- og ammoniakudledning fra stalde. Den enkelte landmand kan nemlig ikke selv vælge frit mellem metoder til lugt eller ammoniakreduktion. Først når en metode står på Miljøstyrelsens Teknologiliste, kan den accepteres af myndighederne. For at sikre at landmændene har et bredt og gennemtestet udvalg af teknologier til deres rådighed, foretager Videncenter for Svineproduktion de nødvendige test og dokumenterer effekterne i praksis.
Ofte er der tale om et samarbejde mellem flere parter, herunder også universiteterne. Videncenter for Svineproduktion har den faglige viden omkring svineproduktion og muligheder for at udvikle og afprøve metoden under praktiske forhold, mens universiteterne bidrager med avancerede målinger og målemetoder samt teoretisk viden.
- Vi udfører målinger før og efter behandlingen for at afgøre, om der er en effekt, siger Merete Lyngbye, afdelingsleder i Videncenter for Svineproduktion. Er der det, følger vi op med flere målinger over en længere periode for at dokumentere, hvor stor effekten er - altså hvor meget udledningen af lugt eller ammoniak nedsættes. Universiteterne bidrager typisk med de nødvendige avancerede analyser undervejs.
- Der kan være lang vej fra ide til færdigt produkt. Vi har arbejdet med rigtig mange metoder og principper, hvoraf en stor del er skilt fra undervejs, fordi de ikke har virket godt nok eller har været alt for dyre i praksis. Derfor er der nu især fokus på at få udviklet flere metoder, og at få forbedret de bedste endnu mere - samt ikke mindst at gøre dem billigere og mere driftsikre, siger hun.
- Denne del er typisk fondsstøttet, og uden denne støtte, havde vi ikke fået udviklet og dokumenteret de teknologier, der i dag er med til at reducere lugten og ammoniakudledningen, så det er muligt for landmændene at udvide produktionen lokalt uden at øge belastningen af naboer og natur,
Kommer fra gyllen
Videncenter for Svineproduktion har gennem en årrække arbejdet på at udvikle metoder til at nedbringe udledningen af lugt og ammoniak med staldluften. Lugten og ammoniakken kommer fra gyllen, dvs. blandingen af grisenes urin og afføring, som samles i ’kummer’ under gulvet i stierne.
For at nedsætte udledningen kan man lidt forenklet enten reducere den mængde lugt og ammoniak, der afgives til luften inde i stalden, så der kommer mindre ud til omgivelserne med ventilationsluften, eller man kan rense staldluften for lugt og ammoniak, inden den lukkes ud.
Der arbejdes på at reducere lugt- og ammoniakudledningen på mange forskellige måder, bl.a. gennem fodringen af grisene, gennem staldindretning med forskellig udformning af systemer til at opsamle gyllen, med gyllekøling og gyllebehandling, biologisk luftrensning og kemisk luftrensning.
- For bare få års tid siden kunne de bedste metoder på markedet kun reducere lugten med ca. 30 pct., mens der i dag er metoder, der er godkendt til at reducere lugten med over 70 pct. Og for ammoniak har vi i dag metoder, der kan nedsætte udledningen med over 90 pct. Så på den tekniske side er vi kommet langt, ikke mindst i de seneste år, fastslår Merete Lyngbye,
Men teknologierne kan stadig blive bedre. Desuden arbejdes der på at få udviklet flere teknologier, så landmændene har et større udvalg at vælge imellem, samt ikke mindst at gøre metoderne billigere i brug og mere driftsikre.
Landmændene kan som nævnt vælge metoder til lugt og ammoniakreduktion på den såkaldte Teknologiliste hos Miljøministeriet, hvis de vil have en miljøgodkendelse til at udvide deres produktion.
- Og det er vores afprøvninger og dokumentation af effekten, der ligger til grund for metoderne på Teknologilisten, siger Merete Lyngbye.
Arbejdspladser og arbejdsmiljø
Ud over at teknologier til rensning af staldluft er medvirkende til, at landmænd kan udvide deres svineproduktion uden at øge belastningen af omgivelserne, er de også med til at bevare og skabe nye arbejdspladser. Både i landbruget og følgeerhvervene.
Endelig kan der også være en gevinst for arbejdsmiljøet. Når lugt og ammoniak forhindres i at komme op i staldrummet, fx hvis gyllen behandles eller der udsuges luft fra gødningskanalen direkte til en luftrenser vil det kunne mærkes af personalet i stalden.
- Der er tydeligt mindre lugt og bedre luft i stalde med gulvudsugning. Til gavn for både de grise og mennesker, der opholder sig i staldene, slutter Merete Lyngbye.