Hvis de unge selv skal lave mad...
20. september 2011
Forskere og fødevarebranchen går sammen om at afdække, hvad der giver unge lyst til at lave mad.
Kan de unge lave mad? Hvilke færdigheder og kompetencer har de i et køkken? Har de interesse for at lave mad? Og hvor kommer denne interesse i givet fald fra? Det er nogle spørgsmål, som et igangværende fondsstøttet forskningsprojekt skal være med til at give svar på.
Landbrug & Fødevarer står sammen med Aalborg Universitet bag forskningsprojektet ’Hvis de unge selv skal lave mad’, hvor der stilles skarpt på de 18-24 åriges kunnen og lyst til selv at gå i køkkenet.
- Vi har fokus på 18 til 24 årige, som er flyttet hjemmefra. Denne gruppes køkkenfaglige evner ved vi nemlig ikke ret meget om. De har selvfølgelig noget med hjemmefra, men er endnu ikke kommet ind i en fast livsramme. Vi vil undersøge, hvad der skaber deres lyst til at lave mad, og hvordan vi kan stimulere denne lyst, fortæller Ph.d. studerende Boris Andersen fra Aalborg Universitet.
Kvalificerede valg
Baggrunden for projektet er, at de unge skal have en viden om råvarer og kvalitet, så de er i stand til at foretage kvalificerede valg som forbrugere.
- Det forudsætter, at de ved hvordan man laver mad. Der er ikke noget i vejen med take-away og færdigretter, men det er ærgerligt, hvis grupper af unge helt afstår fra at gå i køkkenet, fordi de ikke ved, hvordan man gør eller tror det er meget indviklet og tidskrævende at lave mad. Derfor har vi brug for at få undersøgt deres færdigheder, siger chefkonsulent Grethe Andersen fra Landbrug & Fødevarer.
Indsamling af viden
Projektet startede i december 2010. Siden da er indsamlet viden og litteratur om de unges køkkenfærdigheder og hvad der ligger til grund for dem.
- Vores foreløbige viden tyder på, at det sociale spiller en vigtig rolle. Tilsyneladende har unge mere lyst og interesse for mad når de lever sammen med andre – fx på kollegium eller med en kæreste – end når de lever alene eller bor hos deres forældre, fortæller Boris Andersen.
Feltstudier
På baggrund af den nuværende viden er der nogle ideer eller hypoteser, som skal undersøges i næste fase af projektet, der foregår ude blandt de unge.
- Vi skal ud at lave ’feltstudier’, altså møde og observere de unge, hvor de er. Mere konkret skal vi ud på et par kollegier og lave interviews og kortlægge de unges forhold til mad og madlavning, fortæller Boris Andersen.
Der vil blive tale om dybdegående interviews og nok så vigtigt om observationer af, hvad de unge gør i praksis.
- Ét er, hvad folk siger de gør, noget andet er, hvad de rent faktisk gør. Der gælder også for unge. Så vi vil observere, om og hvordan de laver mad osv. Faktisk overvejer vi at filme dem som en del af vores observationer, siger Boris Andersen.
Hvad så?
Når resultaterne af feltstudierne foreligger, vil de indgå som en del af grundlaget for overvejelser om, hvilke konkrete initiativer der kan støtte de unges interesse for mad og madlavning. Nogle af disse aktiviteter vil blive afprøvet i den sidste del af projektet.
- Når projektet er færdigt i 2012, har vi et meget bedre grundlag for at målrette denne indsats. Til den tid ved vi meget mere om deres forudsætninger og hvordan vi skal vi agere sammen med dem og få dem i tale. Om vi for eksempel skal bruge de sociale netværk på nye måder. Måske skal vi lave opskrifter på en anden måde, hvis de skal appellere og bruges af unge. Det kan også være, at vi skal produktudvikle nye hel- og halvfærdige måltidsløsninger målrettet unge forbrugere, hvis der for eksempel er ting, der gerne vil spise, men som de synes er for besværlige selv at lave fra bunden, slutter Grethe Andersen.