Fosfor til grisen - men ikke til miljøet
20. september 2011
Fosfor er godt for grisen men ikke for miljøet. Fondsstøttet projekt optimerer foderet, så grisen får den helt rigtige mængde fosfor og mindst muligt ender på marken.
Det er vigtigt både for mennesker og grise at få de mineraler og vitaminer, som kroppen skal bruge. For grise er et af de vigtige stoffer fosfor, der styrker grisens knogler og vækst.
- Fosfor findes helt naturligt i det korn, der indgår i grisenes foder, men desværre for grisene er dette fosfor bundet kemisk, så de har svært ved at fordøje og optage det. Derfor tilsætter man ekstra fosfor, såkaldt foderfosfat, til grisenes foder, så man er sikker på, at de får nok, fortæller Lisbeth Jørgensen, projektchef på Videncenter for Svineproduktion.
Ud over at være et vigtigt næringsstof for grise, er fosfor også et næringsstof for planter. Når fosfor fra landbruget ender i vandmiljøet, kan det føre til iltsvind. Det kan ske, hvis indholdet af uudnyttet fosfor i grisenes gylle er højt. Når gyllen bruges som gødning på markerne, bliver en del af denne fosfor udvasket til vandløb og fjorde.
Hos Videncenter for Svineproduktion har de i flere år arbejdet med at begrænse fosforudledningen.
- Hvad der kommer ind i den ene ende, skal ud ad den anden - også hos grise. Og fordi fosfor ikke er ønskeligt i vandmiljøet, har vi arbejdet med at sikre, at grisene kan optage så store mængder af det naturlige fosfor som muligt. Dermed skal der ikke tilsættes så meget ekstra fosfor til foderet, siger Lisbeth Jørgensen.
Enzym er løsningen
Enzymet fytase findes ligesom fosfor naturligt i korn og andet frø, og er en vigtig ingrediens i den biokemiske proces, som nedbryder fosforbindingerne i grisens fordøjelsessystem.
Fytasen spalter den kemiske binding af fosfor i kornet, så det bliver muligt for grisene at optage det. Imidlertid er det naturlige fytaseindhold ikke større, end at omkring halvdelen af det naturlige fosfor bliver fordøjeligt. Ved at tilsætte mere fytase til svinefoderet kan man øge mængden af naturligt fosfor, som grisene kan optage. Man kan ikke komme op på en 100 pct. udnyttelse, men forsøg har vist, at op mod 70 pct. udnyttelse af det naturlige fosforindhold er realistisk.
- Idéen bag projektet er at finde ud af det optimale forhold mellem tilsat fytase og fosfor, så grisene stadig får den mængde, de skal have, samtidig med at der ledes mindst muligt ud i gyllen, forklarer Lisbeth Jørgen.
Når miljømål
I vandmiljøplan III er fastsat, at forbruget af foderfosfat, altså den fosfat landmændene tilsætter foderet, skal reduceres fra 15.000 tons i 2001 til 5.000 tons i 2015.
- Med den bedre udnyttelse af foderets naturlige fosforindhold ved at tilsætte fytase er vi godt på vej til at nå målet i vandmiljøplanen. Den viden, vores forsøgs- og udviklingsarbejde har givet, bliver brugt i rådgivningen af landmændene. Det tager naturligvis tid, før den er omsat til praktisk brug alle steder, men en evaluering af vandmiljøplan III har vist, at det er realistisk at nå målet om en reduktion i forbruget af foderfosfat på 10.000 tons inden 2015 - til gavn for miljøet og uden, at grisene kommer til at mangle fosfor. Det havde ikke været umuligt uden den forskning, som for en stor del, er finansieret med fondsmidler, siger Lisbeth Jørgensen.
Videncenter for Svineproduktion arbejder med en række fondsstøttede projekter, hvor foder og miljø går op i en højere enhed. Udover fosforudledningen er der også fokus på at sænke kvælstofudledningen i fondsstøttede projekter.